onsdag den 12. februar 2014

ROMKUGLER!


ROMKUGLER! Åhhhhhh, jeg er fan - lige siden jeg var barn, hvor min mor købte romkugler med hjem fra købmanden, hvis det skal være helt præcist. Så kunne man sidde der og gufle de lækre kager dækket i krymmel rundt om køkkenbordet. Det var først senere jeg fik at vide, hvad romkuglerne faktisk indeholdte.... Og så tænkte jeg; ad.... og så tænkte jeg, MUMS og guflede lige en romkugle til :-D Hvis det smager godt, så kan det altså spises! 



Nå, men jeg bagte en gulerodskage tidligere på ugen, af en rest gulerødder der lagde og skreg i køleskabet. Og da der kun blev spist 3-4 stykker af den kæmpe kage jeg bagte, besluttede jeg mig for at lave romkugler. Rester af resterne - LÆKKERT :-D 


Opskriften er egentlig bare en sammenfatning af lidt forskellige, blandet lidt med egen fantasi og ydermere med smagssansen (det er den vigtigste part!)
Jeg vælger derfor bare at skrive opskriften på slump, for det er jo individuelt hvor mange kagerester du har til at ligge, så derfor er mit råd: SMAG TIL! Kun DU ved hvordan du vil have dine romkugler ;-)


Romkugler (ca. 20 små)
Ca. 200 gram kagerester OG/ELLER købekager
Ca. 3 spsk. syltetøj (hindbær er den mest optimale, men jeg brugte boysenbær, for det var hvad jeg havde liggende)
Ca. 3 spsk. kakaopulver (BRUG IKKE NESQUICK! Det skal være det rigtige kakao)
Ca. 2 spsk. romessens
VALGFRIT, 4 spsk. rester af frosting fra min gulerodskage
VALGFRIT, chokolade til overtræk
Masser af forskellig krymmel

  • Start med at smuldre kagen i en stor skål 
  • Hæld resterende ingredienser i (syltetøj, kakao, romessens og evt. frosting)
  • Jeg blandede "dejen" sammen med dejkrogene på min elpisker (er du i tvivl er det dem her)
  • Nu skal du jo smage din romkugle-dej til. Mangler den lidt romessens? Eller mangler den at blive lidt mere klæg? 
  • Tril din færdige dej til små eller store kugler af romkugler og overtræk dem med chokolade, eller tril dem i krymmel 
  • Og nu - nyd med velbehag! En god kop kaffe skulle være eminent til :-) 




2 kommentarer:

  1. Yum yum yum! Elsker hjemmelavede romkugler!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæhæ, også jeg! Måske alt for meget :-D Må virkelig hanke op i mig selv, for ikke at gå ud i køkkenet og fråde hele krukken med lækkerierne i! *lidt-flov-smiley*

      Slet