søndag den 13. april 2014

CREMET BLOMKÅLSSUPPE


Tænker tit over hvorfor jeg ikke bare springer ud i at lave nye supper lidt oftere. Det er jo så nemt forfærdelig nemt at lave. Det passer stort set sig selv, da du kun skal skære ud, ploppe i, blende og spise. Ingen dikkdarer der. Og hvorfor finder jeg først ud af det nu hvor suppesæsonen slutter? Suk. 

Nå ja, men jeg lavede jo blomkålssuppe for første gang i tirsdags. Fandt en opskrift inde på Føtex' hjemmeside, der så ret nem og let tilgængelig ud - og minsandten om jeg ikke havde ret. Jeg ændrede ikke noget i den så vidt jeg husker - men da jeg spiste den tænkte jeg på, om ikke det kunne være en god idé at rive lidt muskatnød i, eller tilføje et fed hvidløg næste gang.... Det må prøves! 


Cremet blomkålssuppe (4 personer)
1 stk. blomkål
4 kartofler, rå
1 bdt. fintsnittede forårsløg
1 1/4 liter hønsebouillon
1/4 liter madlavningsfløde
Salt og peber
1 pk. bacon i tern, stegt
Flute + smør
  • Skyl blomkålen og del den i buketter
  • Tag ¼ fra og del dem i små buketter og gem til senere
  • Skær kartoflerne i tern
  • Snit forårsløgene og gem de grønne toppe til senere
  • Bring blomkål, kartoffel, porre og bouillon i kog og lad det koge for svag varme under låg i ca. 20 min
  • Blend suppen med fløde (jeg brugte en stavblender) og tilsæt de små blomkålsbuketter samt den grønne del af forårsløgene
  • Kog i ca. 5 min. og smag til med salt og peber

onsdag den 9. april 2014

BROCCOLITÆRTE MED KYLLING


Yeyyyyy folkens, nu er det endelig tid til en opskrift igen! Har nogen af jeg egentlig lagt mærke til, at det er begyndt at blive "sæson-for-billeder-af-aftensmaden"? Haha, det fandt jeg lige ud af i mandags, da den her broccolitærte blev bagt, og det var totalt glædeligt, for så kan der igen komme lidt liv her på bloggen - og det trænger den til! Det er som om den går lidt i hi når det bliver vinter, men har vi ikke alle næsten lyst til det?  


Jeg har haft craving efter broccoli i noget tid nu.. Bare duften, den rå smag, den kogte/dampede smag, den "broccoli-salat" smag... Jamen det hele altså! Så jeg kiggede lidt rundt på nettet efter opskrifter der kunne hjælpe mig lidt på vej, og her kom Arla.. eller Karoline's køkken hedder det vel egentlig, mig til hjælp. 
Det er en eminent tærte synes jeg; broccoliens bid, kyllingens saftighed, tærtens sprøde bund, ostens.. ja osten taler for sig selv - osten SKAL være i en tærte :-D 

Broccolitærte med kyllingestrimler (til 4 personer)
Dej
100 g koldt smør
175 g hvedemel
1⁄2 tsk groft salt
1 1⁄2 spsk vand

Fyld
Ca. 300 g broccoli
Ca. 100-200 gram stegt kyllingefilet, skåret i strimler
3 æg
50 g creme fraiche
2 spsk. hytteost
1 dl. madlavningsfløde/mælk
1 tsk groft salt 
1 tsk. cayennepeber
1 tsk. karry
Friskkværnet beber
100 g revet ost som topping 

Dej
  • Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet
  • Tilsæt salt og vand og saml hurtigt dejen
  • Tryk den ud i en tærteform (ca. 22 cm i diameter)
  • Lad dejen gå så langt op ad formens sider som du kan få den
  • Pak dejen ind i husholdningsfilm og stil den i køleskabet i mindst ½ time
  • Prik bunden med en gaffel og forbag den midt i ovnen i ca. 15 minutter ved 180 grader
Fyld
  • Skær små broccolibuketter fra stilken
  • Skær stilken i tynde skiver
  • Kom broccolien i kogende vand tilsat salt og kog i ca. 1 min (under låg)
  • Lad den dryppe af i en sigte
  • Pisk æg, cremefraiche, hytteost, madlavningsfløde/mælk og krydderierne sammen
  • Fordel broccoli og kylling på den forbagte bund, hæld æggemassen over og drys med ost
  • Bag tærten midt i ovnen i ca. 35 minutter ved 200 grader


mandag den 7. april 2014

MADPLAN FOR UGE 15


Så trådte vi ind i en ny uge og det betyder jo en madplan. Der er jo ikke så frygteligt meget at sige til den, andet end at jeg glæder mig til at spise det hele :-D
Det var jo meningen jeg ville have lavet spinattærte i dag, men jeg har åbenbart en alt for kræsen fyr herhjemme, der truede med ikke at komme hjem, hvis det var det der stod på menuen. (Og prisen for den mest barnlige person i verden går til... CASPER!) Så vi måtte indgå kompromis - og deraf broccolitærte.

Jeg håber I alle får en fantastisk uge - og HUSK! Vi er ved at nærme os påske, og det betyder = gode grunde til at bage en masse kage og marcipan/chokoladekonfekt :-D