Viser opslag med etiketten aftensmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aftensmad. Vis alle opslag

søndag den 13. april 2014

CREMET BLOMKÅLSSUPPE


Tænker tit over hvorfor jeg ikke bare springer ud i at lave nye supper lidt oftere. Det er jo så nemt forfærdelig nemt at lave. Det passer stort set sig selv, da du kun skal skære ud, ploppe i, blende og spise. Ingen dikkdarer der. Og hvorfor finder jeg først ud af det nu hvor suppesæsonen slutter? Suk. 

Nå ja, men jeg lavede jo blomkålssuppe for første gang i tirsdags. Fandt en opskrift inde på Føtex' hjemmeside, der så ret nem og let tilgængelig ud - og minsandten om jeg ikke havde ret. Jeg ændrede ikke noget i den så vidt jeg husker - men da jeg spiste den tænkte jeg på, om ikke det kunne være en god idé at rive lidt muskatnød i, eller tilføje et fed hvidløg næste gang.... Det må prøves! 


Cremet blomkålssuppe (4 personer)
1 stk. blomkål
4 kartofler, rå
1 bdt. fintsnittede forårsløg
1 1/4 liter hønsebouillon
1/4 liter madlavningsfløde
Salt og peber
1 pk. bacon i tern, stegt
Flute + smør
  • Skyl blomkålen og del den i buketter
  • Tag ¼ fra og del dem i små buketter og gem til senere
  • Skær kartoflerne i tern
  • Snit forårsløgene og gem de grønne toppe til senere
  • Bring blomkål, kartoffel, porre og bouillon i kog og lad det koge for svag varme under låg i ca. 20 min
  • Blend suppen med fløde (jeg brugte en stavblender) og tilsæt de små blomkålsbuketter samt den grønne del af forårsløgene
  • Kog i ca. 5 min. og smag til med salt og peber

onsdag den 9. april 2014

BROCCOLITÆRTE MED KYLLING


Yeyyyyy folkens, nu er det endelig tid til en opskrift igen! Har nogen af jeg egentlig lagt mærke til, at det er begyndt at blive "sæson-for-billeder-af-aftensmaden"? Haha, det fandt jeg lige ud af i mandags, da den her broccolitærte blev bagt, og det var totalt glædeligt, for så kan der igen komme lidt liv her på bloggen - og det trænger den til! Det er som om den går lidt i hi når det bliver vinter, men har vi ikke alle næsten lyst til det?  


Jeg har haft craving efter broccoli i noget tid nu.. Bare duften, den rå smag, den kogte/dampede smag, den "broccoli-salat" smag... Jamen det hele altså! Så jeg kiggede lidt rundt på nettet efter opskrifter der kunne hjælpe mig lidt på vej, og her kom Arla.. eller Karoline's køkken hedder det vel egentlig, mig til hjælp. 
Det er en eminent tærte synes jeg; broccoliens bid, kyllingens saftighed, tærtens sprøde bund, ostens.. ja osten taler for sig selv - osten SKAL være i en tærte :-D 

Broccolitærte med kyllingestrimler (til 4 personer)
Dej
100 g koldt smør
175 g hvedemel
1⁄2 tsk groft salt
1 1⁄2 spsk vand

Fyld
Ca. 300 g broccoli
Ca. 100-200 gram stegt kyllingefilet, skåret i strimler
3 æg
50 g creme fraiche
2 spsk. hytteost
1 dl. madlavningsfløde/mælk
1 tsk groft salt 
1 tsk. cayennepeber
1 tsk. karry
Friskkværnet beber
100 g revet ost som topping 

Dej
  • Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet
  • Tilsæt salt og vand og saml hurtigt dejen
  • Tryk den ud i en tærteform (ca. 22 cm i diameter)
  • Lad dejen gå så langt op ad formens sider som du kan få den
  • Pak dejen ind i husholdningsfilm og stil den i køleskabet i mindst ½ time
  • Prik bunden med en gaffel og forbag den midt i ovnen i ca. 15 minutter ved 180 grader
Fyld
  • Skær små broccolibuketter fra stilken
  • Skær stilken i tynde skiver
  • Kom broccolien i kogende vand tilsat salt og kog i ca. 1 min (under låg)
  • Lad den dryppe af i en sigte
  • Pisk æg, cremefraiche, hytteost, madlavningsfløde/mælk og krydderierne sammen
  • Fordel broccoli og kylling på den forbagte bund, hæld æggemassen over og drys med ost
  • Bag tærten midt i ovnen i ca. 35 minutter ved 200 grader


torsdag den 27. marts 2014

FYLDTE PEBERFRUGTER


 SÅ kommer der endelig en opskrift igen! Og i dag handler det om fyldte peberfrugter, men inden da.... Så I udsendelsen på Go Aften Danmark her til aften? Der var en rigtig fint indlæg der handlede om madspild... Jeg blev SÅ overrasket over, hvor meget vi danskede smed ud for eksempelvis hver jul.... 1,5 mia!!!!!!!!!! Det er jo grotekst! Dernæst bad de en "hverdagsdansker" gætte hvor længe de forskellige madvarer/rester kunne holde sig i køleskabet - og endnu engang blev jeg overrasket! Havde aldrig gættet at en stegt bøf kunne holde sig i en uge.... eller at kogt ris kunne holde sig i 10 dage....! Kan desværre ikke finde et link som jeg kan smide herind, men det er jo en god øjenåbner til alle :-)
Nå, til opskriften! Den er så supernem, så du kan næsten ikke gå fejl i den :-D

Fyldte peberfrugter (3 stk.)
3 store peberfrugter
500 g. oksekød
2 revne gulerødder
2 hakkede løg
3 stk. pressede fed hvidløg
3 spsk. hytteost
Evt. 2 spsk. tomatpuré
1 tsk. cayennepeber/chili
Salt og peber
Revet ost til "pynt"
Olie til stegning

  • Udhul peberfrugterne og læg dem i et ovnfast fad
  • Steg hurtigt hvidløg og løg i en gryde
  • Tilsæt kød. Når kødet er brunet let tilsættes gulerødderne
  • Smag til med tomatpuré, salt, peber og chili 
  • Put til sidst hytteosten i, fyld det i peberfrugterne og drys til sidst med ost
  • Bag i ovnen ved 200 grader i 15 minutter 
Vi fik i øvrigt bare ris til, men tænker da også du kan lave en lækker salat eller måske koge noget pasta til. 






onsdag den 29. januar 2014

Møghamrende lækker (og endda hjemmelavet) lasagne med bechamelsauce


Lasagne er en brilliant måde at få bugt med alle dine "reste-grøntsager" du har liggende, og på den måde forhindre madsplid. Tomater, bladselleri, peberfrugt, løg, gulerødder... YOU NAME IT! Alt kan efter mit hoved skæres i små stykker, og puttes i en lasagne med et godt resultat. Og så har du dejlig mad til flere dage. Den jeg lavede i går tror jeg sagtens ville kunne holde til 3 dages aftensmad, og 2 dage hvis du tager med på madpakken.
Jeg har selv fundet på opskriften, så alt er taget meget på slump. Jeg har forsøgt at skrive ned i opskriftslisten hvad har jeg brugt, men husk det er et ca. tal - forsøg dig frem, og husk at smage på maden - så får du det bedste resultat ;-)



Lasagne med bechamelsauce (4 personer)
3-4 fede hvidløg, finthakket
1 stort løg, hakket
Olie til stegning
500 g. hakket oksekød
1 peberfrugt, skåret i tern
2 store gulerødder, revet groft
1 dåse hakkede tomater
1 dl. vand
1-2 dl. mælk
Ca. 1 tsk. oregano
Ca. 1 tsk. paprika
Ca. 1 tsk. mexicomix
Evt. lidt chili
Lasagneplader
En pakke revet ost

Bechamelsauce
50 g. smør/margarine
50 g. mel
1⁄2 l mælk
1⁄2 tsk. salt
Revet muskatnød, efter behov
  • I en gryde svitses hvidløg og løg i olie
  • Oksekødet brunes sammen med det førnævnte 
  • Tilsæt de resterende ingredienser og lad det simre i ca. 15-30 minutter 
  • Hvis lasagnesovsen er for tynd, kan denne jævnes med mel og vand (der er rystet sammen)
  • Når du kan se at fyldet er ved at være klar, begynder du på bechamelsaucen
  • Smelt smør i en lille gryde 
  • Hæld mel i og rør godt, til der formes en smørbolle 
  • Hæld lidt mælk i ad gangen til der ikke ses nogen klumper 
  • Riv muskatnød i (Smag gerne til - det er forskelligt hvor kraftigt man har lyst til, det skal smage. Start med lidt - husk man altid kan putte mere i (-:) 
  • Smag til med salt 
  • Smør et ildfastfad med margarine 
  • Tænd ovnen på 200 grader over/undervarme
  • Jeg plejer at putte kødsovs i først, så lasagneplade og til sidst bechamelsauce - men har du en anden metode så fungerer denne selvfølgelig! 
  • Gentag forrige trin indtil der ikke er mere sovs 
  • Drys med revet ost
  • Sæt i ovnen og "bag" lasagnen i ca. 35-40 minutter 

mandag den 26. august 2013

Første madplan efter sommerferien

 Ah ja, så er vi endelig igang igen! Altså sådan virkelig igang, for jeg skal til at skabe mig en hverdag igen nu hvor jeg er kommet hjem. Klinikdage, lektier, fitness, madlavning og Casper skal igen til at gå op i en højere enhed/sammenhæng.. :-) Nå... Men her er madplanen for denne uge i hvertfald. Ikke noget specielt, men det er jo også sidst på måneden!

Jeg er i øvrigt blevet inviteret til Taste Food Fair i KBH.. Ikke lige noget jeg havde regnet med skulle ske, da jeg startede bloggen op :-) Det bliver helt vildt spændende at se, og smage for den sags skyld :-D Måske kan jeg også få set lidt af København så.. Det er ikke så tit jeg kommer i de kanter jo!

OBS! Er der nogen af jer der benytter sig af Bloglovin', der ved hvorfor det er blevet så irriterende at bruge? Jeg mener, når man læser alle sine feeds igennem, så er det nu blevet opdelt efter bloggene, og kommer ikke længere bare i sådan en strøm som den gjorde før :-( Det er super irriterende!

Enough talking. Her kommer bare lige lidt snaps af aftensmaden i går: Ribsteaks med salat og rösti. Steaks'ene blev grillet på Caspers nye mini-gas grill: Q100. Den er så sød og lille, og skulle være super nem at tage med ud i det fri :-)





onsdag den 19. juni 2013

Lækre kanelsnegle der holder sig bløde til dagen efter :-) Og æggekage!

Uge 25 = eksamensuge! Dermed den lidt støvede stemning. Men jeg giver lidt pip fra mig nu og da, så I ved at jeg stadig findes :-D I dag kommer der en super opskrift på kanelsnegle som holder sig bløde og saftige til dagen efter. Burde nok have smidt lidt glasur på dem, men de smagte nu også ganske godt uden ;-)

tirsdag den 11. juni 2013

Kyllingesalat

Det er et ganske lille pip der kommer fra mig i dag. Har heller ikke engang fået lavet en madplan. Det er sørgeligt. 

Min aftensmad bestod i dag af en salat med kylling, hytteost og lidt ristede løg. Havde egentlig dampet nogle broccoli-stykker, men den smagte lidt tvivlsomt så den lod jeg lige så pænt stå :-D Casper er hjemme ved en fra sin klasse for at lave projekt, og jeg har været en tur til BodyFit. Jeg kom hjem her klokken 20, så det skulle jo være noget nemt, halvsundt og hurtigt - ergo en salat :-) Vil se om jeg ikke kan få lavet en madplan, som jeg kan smide op i morgen.




fredag den 7. juni 2013

NUGGETS! Oh yeah...

Ej nej nej nej nej... The snacks just keep comming! Hvis du aldrig får lavet de her nuggets, så er du næsten gået glip af noget i dit liv. Det er SÅ meget en bid af himlen! Lav dem... Gør det lige! Så snart du får mulighed for det!

torsdag den 6. juni 2013

Peperonipizza

 Yum, yum, yum - og lige et yum mere! Jeg elsker, ELSKER pizza! Om jeg så har tømmermænd eller ej - så er det så godt! I dag forsøgte man sig med hjemmelavet bund, for jeg leder stadig efter den perfekte pizzabund... Men den er desværre stadig ikke fundet :-(

onsdag den 5. juni 2013

Wok med oksekødsstrimler og nudler

Velkommen i køkkenet atter engang. I går stod menuen på wok! Ja. Det er jo en superlet og lækker ret som kan laves på ingen tid - da wok jo sjovt nok lynsteges :-D Kig med!

torsdag den 30. maj 2013

Pasta penne med tomatsovs og kødboller

Sidste dag i måneden hvor jeg skal lave mad = lav budget = pasta. For en gangs skyld gik et regnestykke op for mig :-D Hvorfor skulle man ikke kunne få noget lækkert selvom der ikke er så frygteligt mange penge tilbage? Nej vel? LÆS MED!

onsdag den 29. maj 2013

Tomatsuppe på budget og flotte rabarbere

Så blev det suppetid igen. Det passer jo meget fint med det regnvejr som vi har fået i dag. Det smager dejligt, er nemt at lave og så er det oven i købet billigt! Så hvorfor egentlig ikke lave tomatsuppe? Det er jo alt hvad man har brug for, her allersidst på måneden :-D

torsdag den 23. maj 2013

Helt almindelige rugbrødsmadder

Nogle gange er alt hvad du behøver bare.... en rugbrødsmad! Selvom jeg ikke vidste det i dag, så blev jeg positivt overrasket over hvor lækkert og nemt det var at få rugbrød til aftensmad. Sådan er det hver eneste gang vi skal have rugbrød - og (næsten) hver gang bliver jeg lige overrasket :-D

onsdag den 22. maj 2013

Fuldkorns pasta penne med kylling og champignon

Lækker, lækker pasta penne-ret! Fik lyst til at lave det selv efter Karina og jeg i sidste uge tog på dronningen, og hun bestilte en ret der ligner denne. Jeg ved godt, at jeg for lidt siden skrev, at jeg ville forsøge at lave lidt sundere mad - men jeg kan simpelthen ikke blive inspireret til at finde noget der fanger mig. Foodgawker må være vejen frem :-D OG JA, jeg har glemt at smide en madplan op! Jeg laver en lille skitse i dag :-)

mandag den 20. maj 2013

Dürum/durumrulle med kebab

Durumruller ligesom nede på den lokale pizza 2000 :-D Eller nej.... Det ved jeg faktisk ikke. Jeg fandt bare en fantastisk opskrift på fladbrød og så blev det altså til en lille rulle. Desuden ved jeg heller ikke hvad der skete for sammensætningen mellem tyrkiske brød, græsk tzatziki og mexikanske/amerikanske majskolber! Men det smagte jo godt, så hvad søren!

lørdag den 18. maj 2013

Kartoffelsalat med hvidløgspølser

Madplanen er gået lidt i kludder... Jeg har helt glemt at skrive på, at jeg onsdag skulle til fødselsdag ved Marianne, så der er blevet skubbet lidt til hvad der oprindeligt var planen. I dag får I opskriften på en lækker (men nok ikke sund.....) kartoffelsalat som er super nem at lave :-)

torsdag den 16. maj 2013

Hjemmelavede bagels

Endelig fik jeg lavet bagels! Jeg ville næsten ønske jeg havde gjort det noget gør, for det er da nok verdens nemmeste at lave. Måske bliver de ikke super flotte allerførste gang (som jeg), men smagen er der jo - og så kan man altid arbejde videre med formen en anden gang ;-)

tirsdag den 14. maj 2013

Basic knowledge... Eller???

 Jeg er syg! Og GUD hvor er jeg træt af det. Har hele dagen lagt på langs i min seng. Jeg har dog hygget mig med "Babe - den kække gris" og "Magic Mike" og så kom Casper tidligt hjem og passede på mig! Han er så sød :-D

tirsdag den 7. maj 2013

Spaghetti bolognese - på den sunde måde!

Og endda en sund version af den! Casper var i æ køkken i dag (for en gangs skyld lige) og resultatet blev så lækkert :-) Så elsker du spaghetti, men mangler en lidt sundere version af den - så kig med her! Du vil IKKE blive skuffet!

fredag den 3. maj 2013

Hjemmelavede burgerboller på en højhellig fredag

Hvabehar! Hvis en burger ikke er fredagsmad ja så ved jeg da heller ikke hvad er. (Jo, måske søndagsmad fordi man har tømmes!) Jeg har i dag været igang med at kreere burgerboller helt selv, været i æg-dilemma og på trods af mit forrige indlæg, manglet overskud :-D