søndag den 11. januar 2015

Madplan uge 3

SÅ er det tid til madplan igen. Der er ikke så meget at sige, udover at vi vil prøve at få mere fisk ind i vores hverdag. Så derfor skal vi have fisk mindst én gang om ugen. Om det så bliver til middagsmad eller aftensmad er ligegyldigt - bare vi får det.

Mandag: Koteletter i folie med blomkålsris og stegte rosenkål
Tirsdag: Wok med grønsager og kylling i kokosmælk
Onsdag: Marineret svinebryst med hasselback kartofler og æble- sellerisalat
Torsdag: Skindstegt mørksej med kartofler og rødløgskompot
Fredag: Arbejde
Lørdag: Arbejde
Søndag: Rugbrød

fredag den 2. januar 2015

Godt nytår!


GODT NYTÅR, FOLKENS

Jeg håber I alle kom godt ind i det nye år, hvad enten det indeholdte. For meget alkohol, en yderst delikat nytårsmenu eller bare et fantastisk selskab. Jeg var heldig at besidde alle 3 dele :-) Maden bestod af:


Velkomstdrink: Hyldeblomstsaft blandet med hvidvin og danskvand
Forret: Butterdejshorn med tunsalat og lakseroulader 
Hovedret: Krondyrfilet i stegeso, hasselbagte kartofler, baconpakkede bønner, waldorfsalat og en rødvins/flødesovs
Dessert: Crêpe suzette/flamberede pandekager
Natmad: Hotdogs

Nytårstraditionen her består i, at vi er en vennegruppe der fejrer nytår sammen hvert år. Hvert par tager en ret med, så skiftes vi til at holde festen (i hvertfald ved dem der bor i Ølgod). Vi mødes sådan at vi lige kan nå at se dronningens nytårstale, og så går vi ellers bare igang med at spise. Og som sædvandlig, er der alt for meget mad! Dagen efter samles vi oftest ved Pagoden og spiser tømmes-mad - det skal jo til! 

Et nyt år betyder vel egentlig også nye mål. Og bloggen har været usædvanlig stille. Jeg ved ikke om det skyldes manglende interesse eller tid, men den har i hvertfald stået og samlet støv i et halvt års tid. Men jeg vil forsøge mig med at få skrevet madplanen her på bloggen noget oftere, så vi har noget at gå efter og I forhåbentlig kan få noget inspiration ud af den. 
Så her får du madplanen for den kommende uge! 

MADPLAN FOR UGE 2: 
Mandag: Hakkebøffer med hjemmelavede fritter, bearnaisesovs og ærter
Tirsdag: Kyllingeoverlår i soltørret tomatsovs med bønnefritter
Onsdag: Tortillas-pandekager
Torsdag: Spaghetti med kødboller 
Fredag: Jeg skal til fødselsdag
Lørdag: Arbejde på Flammen
Søndag: Caesar salat