lørdag den 6. juli 2013

LONDON! Part 1.


Woooooooooooooow, det var da vel nok noget af en lang pause jeg fik taget mig der! Der er jo sket lidt siden sidste indlæg. Jeg gik til afsluttende modul 10 eksamen (det gik godt - bedre end forventet faktisk), jeg har fået sommerferie, jeg er begyndt på arbejde og sidst men ikke mindst - så har jeg været i skønne London! :-) Og det sidstnævnte er hvad det her indlæg kommer til at handle om. Så følg endelig med :-)

Det var en lidt kaotisk tur vi tog på, Casper og jeg. Vi tog afsted i anledning af vores 3-års dag, og London var en fed by havde vi hørt (noget af en opgradering i forhold til, at vi tog til Århus sidste år :-D). Vi startede med at stå tidligt op - og ja, det var altså tidligt! Klokken fire for at være i Billund Lufthavn klokken lidt over fem. Vi skulle flyve 6.40 og alt gik dermed som planlagt. Vi kom til Stansted, tog et tog ind til London - og så gik alt ligesom ned af bakke derfra :-D Ak ja. Vi fór simpelthen vild. Og det er ikke det fedeste når man render rundt med en kuffert og to tunge tasker. Vi skulle til Hotel Lilly der ligger omkring Earls Court, men vi kunne simpelthen ikke fatte at bruge de undergrundsbaner, så vi tænkte at hvis vi tog til Hammersmith så var vi lige ved at være der. Og nej igen. Der var langt. Der var rigtig langt! Vi gik i noget der virkede som en evighed og nåede langt om længe frem til hotellet. (Nogen var ret irriteret på det her tidspunkt :-D) 

Værelset var lille. Døren ind til badeværelset virkede ikke. Men der var et badekar, en seng og et fjernsyn - og det var jo fint til vores behov når vi alligevel næsten ikke skulle være på værelset. Vi drog afsted ud i byen igen. Fandt ud af at der lagde en undergrundsbane næsten lige ved siden af hotellet - og der blev jeg nok knotten. Hvorfor kunne vi ikke bare have taget undergrunden fra Liverpool Street og herhen??! 


Vi tog med undergrunden til Westminister hvor bl.a. London Eye ligger. På billeder herover ser vi Queens Walk, hvor der var opstillede noget der minder om Urban Gardening. Der var plantet en masse grøntsager og krydderurter i kasser. Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad formålet var, men det var da en hyggelig ting. De havde sikret planterne ved at vande dem med vand fra Themsen. Så var der i hvertfald ikke nogen der kunne stjæle en tomat eller en basilikum. Smart egentlig :-D



Her ses én af de mange små fine boder der var stillet op langs Themsen. Her blev der solgt smoothies og juice.




Og så til det første aftensmåltid i London. Vi tog på Gourmet Burger Kitchen. Jeg kan faktisk ikke huske hvilken gade det var på, men der er SÅ mange af dem i London, at du næsten ikke kan undgå at finde én. Her er det en burger med panko-paneret kylling, mayo, barbeque-sauce og salat. Det var et varieret menu-kort og dog også overskueligt. Det eneste jeg kunne være træls var, at pommes skulle man købes ved siden af.


Vi bestilte begge en lille omgang "skinny fries" og hold da op. De var virkelig skinny! Ved ikke hvor meget man lægger mærke til det på billedet men de var SÅ tynde. Nærmest på størrelse med en halv lillefinger i tykkelsen (Jeg kunne ikke lige finde på en bedre sammenligning.... De var bare små, okay? :-D).


Casper købte en cola med vanille-smag. Jeg tænkte det var dødsdømt fra starten - og det var det også. Hold da op. Det var en sød "fornøjelse". Og mindede mig egentlig mest om en Pepsi med Morgan i. Puha... Ikke noget vi var svært begejstrede for :-D


Næste dag tog vi en smut ned på Queens Walk igen. Vi skulle ind og se London Dungeon (VIRKELIG sjov oplevelse) og en tur op i London Eye. Men inden skulle vi have lidt frokost og det blev altså til pizza. Lækker italiensk pizza fra Gourmet Pizza i Southbank. Jeg bestilte en pizza med kylling, bacon, små stærke pebre og 2 x mozzerella. Caspers pizza var med barbeque"marineret" hakkekød, røde løg, pebre og ost.




Her er lige lidt snaps fra vores tur oppe i London Eye! Fantastisk oplevelse. Tror det kunne være fedt at være deroppe en skyfri dag eller måske om aftenen! Men nu måtte vi jo tage hvad vi kunne få - og det var så sandelig også fint nok til os :-D




Starbucks skulle selvfølgelig også prøves når nu man var derovre. De findes nærmest på hvert et gadehjørne, og nogengange flere på samme gade. Vi købte to Frappochino's Choko Créme med flødeskum på toppen. Tror desværre ikke den kære medarbejder fattede hvad vi hed. Prøv selv at se hvad han har kaldt os......

Og så var vi selvfølgelig også i M&M's World. Forfærdeligt dyrt sted. Jeg blandede en lille pose bland-selv-m&m's........ 5 pund!!!!!! Følte mig røvet! Men bevares. Det var da en flot oplevelse at se de mange chokoladeknapper i de lange rør.







På vores årsdag (onsdag) var førstevalget egentlig at vi ville finde Hard Rock Café. Men eftersom der ikke var noget mobil-net på telefonen eller Wi-Fi ikke gad at virke, og vi havde gået rundt og ledt Leichester Square tyndt, så måtte vi tage et 2. valg - Steak & Co. UHHHHHHHHM! Det fortrød jeg SÅ meget ikke! Overkommelige priser, lækker kvalitet, god service og...... bare virkelig lækker mad! (Der var i øvrigt også halal-kød, så der var noget til alle)


Kødet var kun lige brunet på begge sider da de kom ind til bordet, men blev serveret på en brandvarm sten, hvor man selv kunne bestemme om den kødet skulle være rødt, medium eller gennemstegt. Man kunne vælge smør med forskellig smag og 3 forskellige saucer. Igen skulle tilbehøret bestilles ved siden af.




Til dessert fik jeg mig en lun og lækker æble-tærte med vanilleprikket is.


Casper fik en chokolade-fondant med samme hvide vanilleis til.

Det her var part 1 af London-turen. Må lige se hvornår jeg får tid til at lave part to, da jeg for tiden har mange aftenvagter. Jeg bor også hjemme ved svigermekanikken, så der kommer desværre heller ikke nogen madplaner op. Sommerferien betyder også blogferie, så det bliver ikke så forudsigeligt hvornår der kommer noget op.
Håber I nyder jeres sommerferie :-)

3 kommentarer:

  1. Yaiks, kæmpebøffen ser SÅ lækker ud!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan bande på at den var god! Og så stor var den vel egentlig ikke.... Er 250 g stort? :-D

      Slet
  2. 250 er hvertfald det man kan kalde en acceptabel størrelse, måske liiige i det mindste ;)

    - Anne

    SvarSlet