lørdag den 24. august 2013

(Far)mors pandekager :-)

Thats it. Min ferie slutter officielt i morgen aften klokken 23.59. Arhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh, jeg kan ikke overskue det! Hvor blev den af???? Jeg har en sidste vagt i morgen tidlig, så skal jeg slappe af med Capper og så.... er ferien bare slut. Dagen i dag er tilbagt hjemme ved mine forældre - deraf pandekagerne.... Man er vel forkælet :-)
......


Måske det manglende overskud kommer af, at jeg ved hvad der venter mig når jeg kommer tilbage til hverdagen... Jeg skal starte i modul 11 praktik (Holy shit - modul 11!!! Det gik lige op for mig hvor langt jeg er kommet i min uddannelse!) på mandag, hvor jeg skal ud i hjemmeplejen. Har indtil videre kun hørt super dårlige ting om det sted hvor jeg er sendt hen, så det er desværre ikke noget jeg ser frem til med glæde. Må håbe at det kun kan blive bedre... Positive tanker... positive tanker...! 

I dag har jeg været hjemme ved de gamle. Startede ud med at slå græsset (for 3. gang i mit liv - hvad sker der for det? :-D) og derefter tog mor og jeg + Bob (hunden) en tur til Ringkøbing for at få os en is. Super skønt vejr i dag! Det er lige hvad man har brug for :-) 

 Men i dagens anledning - at jeg var hjemme - så skulle vi altså have pandekager til aftensmad. (Tænkte i dag over om folk synes det er mærkeligt at få pandekager til aftensmad, men det er altså en tradition fra min barndom :-D) Far havde ikke lyst til at få flæskesteg, så uden jeg vidste det (eller hvad nogen som helst indflydelse på det), så skulle vi altså have pandekager. Fint med mig, for min mor laver uden tvivl verdens allerbedste pandekager. Og today is your lucky day, for jeg smider opskriften ud til alle jer. Den er oprindelig min farmors opskrift, men siden jeg aldrig har smagt hendes måde at lave pandekagerne på, så er det altså nærmest min mors opskrift for mig :-)
Here we go!


De lækreste pandekager i verden (3 portioner - ca. 30 stk.)
6 æg
400 g mel
7 dl. kærnemælk
2 dl. mælk
75 g sukker
1½ tsk natron
225 g smeltet margarine

  • Start med at piske æggene godt sammen og rør melet i
  • Hæld kærnemælk, mælk, sukker og natron i og rører dette godt sammen
  • Hæld den så den afkølede (men ikke alt for kolde) margarine i en tynd stråle, mens du rører i dejen 
  • Varm panden op til middelvarme og smør den med margarine 
  • Hæld ca. 1-1½ dl dej på panden så den er tilpas tyk. Regn med at der kommer mange luftbobler i dejen, da der er tilsat natron, så der skal være nok dej til at du kan dække lufthullerne til
  • Steg ca. ½ min. på hver side, alt efter hvor god/hvilken pande du bruger. Mor har støbejern, så det går pænt hurtigt :-)
  • Og så er det ellers bare at servere pandekagerne med alt hvad du plejer at putte i. Herhjemme er det sirup, sukker og marmelade.... altså ikke på samme tid selvfølgelig ;-)

Margarinen hældes i dejen
Mors definition på en perfekt pandekage



Det jeg elsker ved de her pandekager er, at de har en lækker sprød kant (når de lige er lavet selvfølgelig), og ikke bliver alt for tynde og uden konsistens når de er stegt. De her er bløde, perfekte, saftige og.... ALT hvad jeg sætter pris på, ved en rigtig pandekage... Så gør dig selv en tjeneste og prøv kræfter med den her opskrift... Hvis du ikke synes om den... så bring mig portionen, så finder jeg nok en måde at hvorpå de bliver spist :-)

Smuk Georgin i haven
Bob står bare lige og hænger ud :-)
Er egentlig godt klar over at jeg lovede jer en madplan for denne uge, men det har været alt for ustabilt til at jeg har syntes, det var noget værd at lægge en ud. Men jeg er allerede nu ved at planlægge hvordan næste uges plan skal se ud - og eftersom det er sidst på måneden, så bliver det nok en spareuge... Så glæd jer da til det :-D

I kan i øvrigt stadig følge mig på Instagram, hvis I synes min blog bliver for stille! "estrebillo" hedder jeg derinde, og det er selvfølgelig en åben profil :-)

Hav det godt, allesammen!

2 kommentarer:

  1. I min barndom fik vi altså også pandekager til aftensmad..
    Men først fik vi risengrød, underligt ;-) og så pandekager el. Æbleskiver

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha! Tak! Så ved jeg at det ikke bare er os, i hele Danmark, der er mærkelige :-D Men at I ikke får det længere bekymrer mig lidt!
      Hop tilbage til din gamle barndoms-tradition og lav en god stor portion pandekager ;-)

      Slet