Durumruller ligesom nede på den lokale pizza 2000 :-D Eller nej.... Det ved jeg faktisk ikke. Jeg fandt bare en fantastisk opskrift på fladbrød og så blev det altså til en lille rulle. Desuden ved jeg heller ikke hvad der skete for sammensætningen mellem tyrkiske brød, græsk tzatziki og mexikanske/amerikanske majskolber! Men det smagte jo godt, så hvad søren!
Men tilbage til hvad det egentlig handler om: MAD! Jeg fandt opskriften på den her fantastiske blog hvor jeg har ændret ganske lidt i den. Hun skriver godt nok at hun fik 12 stk ud af den, men det kunne jeg simpelthen ikke. Jeg fik kun halvdelen, men det er også fint nok! Jeg spiste en enkelt og Casper spiste to. Opskriften får I her, som jeg lavede den:
Pandestegte fladbrød (6 stk)
25 g gær
3 dl lunkent vand
1½ tsk salt
1 spsk olie
185 g durummel
Ca. 200 g hvedemel
Rør gæren ud i vandet og tilsæt olie og salt. Rør durummel i og derefter hvedemelet. Dejen skal ikke være for klistret, så måske skal der tilsættes lidt ekstra mel. Lad dejen hæve ½ time tildækket et lunt sted.
Del i 6 lige store stykker og brug en kagerulle til at rulle dejen ud til meget tynde cirkler. Du skal bruge godt med mel, når du ruller dejen ud, så den ikke hænger i bord eller kagerulle.
Varm en pande op så de er brandvarme. Bag brødene på den meget varme pande og vend jævnligt, så de ikke brænder på. (De skal kun have omkring 1 minut på hver side sammenlagt) Brødene vendes når de begynder at boble op på overfladen (Jeg brugte en palette). Tag dem af inden de bliver helt stive og hårde, men når de har fået ganske lidt farve på begge sider.
Når brødene er færdige, lægges de på en tallerken, hvor du har lagt et stort stykke sølvpapir. Læg dem i en stak på tallerkenen, så de holder sig varme og beholder blødheden, og pak dem ind i sølvpapiret, når du har bagt alle brød.
Jeg har jo også valgt at lave en tzatziki til disse brød. Og, jeg kom straks i tanke om hvor uheldigt det for mig er, at lave tzatziki. Man skal nemlig bruge 3 af de køkkenredskaber, som jeg ALLERMEST hader at vaske op! Nemlig; en si, hvidløgspresseren og rivejernet! Det er en belastning for mig hver gang, for det vil bare ikke som jeg vil :-D Men her er min opskrift:
Tzatziki (til ca. 4 personer)
420 g græsk yoghurt
1 agurk, revet groft på rivejernet
3-4 fede hvidløget, presset
Salt og peber
Evt. lidt citronsaft
Sørg for at meget af væsken fra agurkerne er siet fra og bland dem så sammen med resten af ingredienserne. Smag til med salt og peber (og citronsaft) og lad den så stå og trække i nogle timers tid.
Det var alt for nu. Madplanen må I altså lige vente med at få i morgen - håber det er okay :-)
Varm en pande op så de er brandvarme. Bag brødene på den meget varme pande og vend jævnligt, så de ikke brænder på. (De skal kun have omkring 1 minut på hver side sammenlagt) Brødene vendes når de begynder at boble op på overfladen (Jeg brugte en palette). Tag dem af inden de bliver helt stive og hårde, men når de har fået ganske lidt farve på begge sider.
Når brødene er færdige, lægges de på en tallerken, hvor du har lagt et stort stykke sølvpapir. Læg dem i en stak på tallerkenen, så de holder sig varme og beholder blødheden, og pak dem ind i sølvpapiret, når du har bagt alle brød.
Sådan endte mine brød altså med at se ud. Ganske lækre på trods af, at jeg helt glemte at putte salt i :-D |
Tzatziki (til ca. 4 personer)
420 g græsk yoghurt
1 agurk, revet groft på rivejernet
3-4 fede hvidløget, presset
Salt og peber
Evt. lidt citronsaft
Sørg for at meget af væsken fra agurkerne er siet fra og bland dem så sammen med resten af ingredienserne. Smag til med salt og peber (og citronsaft) og lad den så stå og trække i nogle timers tid.
Det var alt for nu. Madplanen må I altså lige vente med at få i morgen - håber det er okay :-)
Yum, hvor ser de lækre ud - helt perfekt til tømmermænd B-)
SvarSlet- Anne
Du har helt ret! Det var (desværre) ikke noget jeg var i besiddelse af i går, men du ville blive overrasket over hvor nemt man lige kunne bikse det her sammen. Tror at selv JEG (der er ynkelig med tømmes) kunne have overskud til at lave det ;-)
SletSå.... Please do :-D
Dejligt at se, at du har prøvet kræfter med de skønne fladbrød. De er helt fantastiske, synes vi. Jeg får 12 ud af portionen, fordi jeg laver dem ret små, dvs. som man lige kan holde i hånden (lidt større en tacos og måske på størrelse med små tortillas). Hvis man laver dem på størrelse med en stor pande, bliver der selvfølgelig lidt færre.
SvarSletDine kebabruller ser superlækre ud! :) Jeg hader btw. også hvidløgspresseren. Den ER bare møgbesværlig at gøre ren :|
Selvfølgelig! Dine billeder fangede jo med det samme, så hvorfor ikke :-)
SletAhhhhhhhh ja, det giver selvfølgelig også meget god mening.
Mange tak for kommentaren og opskriften! :-)
Velbekomme :) Ja, man kan jo bruge brødene til lidt forskelligt, og hvis jeg lavede dem med kebab, havde jeg nok også lavet dem større :)
Sletjeg prøvede at lave dem uden gær de bliver ligeså gode og så skal de jo ikke hæve B-)
SvarSletOkay, bliver de ikke bare mere "sprøde" så, lidt som tortillas? :-) Det kan da være jeg skal prøve uden næste gang!
SletKan man godt bruge rugmel istedet for durummel?
SvarSletÅh ja, det er et godt spørgsmål. TROR ikke helt det bliver et så godt resultat som når man bruger durum, men du må prøve ad :-)
Slet