torsdag den 31. oktober 2013

Vinder af min give-away

Heeeej allesammen! Så er jeg endelig kommet hjem fra min første vagt på Restaurant Flammen! Og i dag var jo dagen hvor jeg kårede en vinder på min give-away til Sweets Festivallen i Århus. Og ja. Lad os bare sige det som det er: Der var godt nok ikke mange der var interesserede i at vinde de billetter - måske har jeg bare ikke nok følgere! Anyways - vinderen af give-awayen bliver:

PIA fra Regnormen på udebane

Kæmpe stort tillykke med de to billetter! Håber du får udnyttet dem godt ;-) Det lyder rigtig hyggeligt med en god gammeldags fest, hvor man har hygget sig så meget, at man helt glemmer tid og rum :-) Håber du får mange flere af disse! 


Godnat allesammen! Nu vil jeg ind og sove - Casper bliver også ved med at rykke på, at jeg skal komme ind og putte ham :-D Hahahahaha, han er verdens sødeste!  

tirsdag den 29. oktober 2013

Fredelig tirsdag og tortillaaaaas

Det lader til at vi har en meget fredeligere tirsdag end dagen i går. Ikke at jeg synes det var SÅ slemt her i Esbjerg - der er steder hvor de har målt vindstyrker på op til 148 km/t! Casper og jeg var ude og gå for at komme i Netto (jeg insisterede faktisk lidt, for jeg elsker at gå udenfor når det er sindssygt blæsevejr! Yep, imma' freak), og der var da enkelte gange hvor den lige fik ekstra gas, hvor Casper sagde jeg skulle slippe hans hånd, for han havde altså IKKE lyst til at falde.. Nå nå, vi er med den på :-D 

Stormen var i øvrigt også skyld i at oplæringen på Flammen i går blev aflyst.... Så den bliver altså holdt i dag i stedet. Det ødelagde lidt vores madplan, så det var i øvrigt også derfor vi var nødt til at tage ned i Netto :-D Vi lavede tortillas i går, med "panerede" kyllingefiletstykket, guacamole, cremefraiche, salat, rød peber, jalapeños og OST! 

Jeg plejer altså normalt at rulle den sammen, men så er det jo svært at se hvad der er inde i, så det er kun for jeres skyld den ikke er rullet... ;-)



Husk at tjekke min give-away til Sweets Festivallen ud! Jeg skal jo gerne af med de her billetter, så nogen kan komme til at nyde dem! Rigtig god dag allesammen. Pas på hinanden :-)

Jeg tog mig en hjemmedag i dag så jeg kunne forberede mig lidt på eksamen. Der blev hygget med lys og blomster! (Kan så se at jeg ikke havde fået tændt lysene da jeg tog billedet - men de VAR altså tændt senere :-D)

mandag den 28. oktober 2013

Madplan for uge 44, nyt arbejde og langtidshævet pizza...

Holy malony - lever I endnu? Det store samtaleemne er dags dato: STOOOOORMEN! Og da Esbjerg ligger ude ved vestkysten, kan jeg ikke helt have undgået at mærke noget til den. Og da slet ikke i morges, hvor jeg cyklede ude i det. Og havde glemt mine regnbukser hjemme. Suk. Nå, hvordan ser det ud ved jer? Er byerne helt lagt ned af stormen?

onsdag den 23. oktober 2013

FØRSTE GIVE-AWAY og 22 års fødselsdag :-D

Ja, så jeg rundede jo 22 lange år i går - og jeg har uden tvivl verdens dejligste mennesker omkring mig, som lige forstår at give mig de gaver jeg har brug for. Og i går fik jeg det længe ventede, savnede, elskede KAMERA tilbage i mit liv! Denne gang blev det en lille opgradering fra 500D'eren, nemlig et Canon EOS 600D, så jeg atter engang kan få sparket gang i min lille bitte blog :-D Åhhhhhhhh jeg blev glad, jeg har så meget manglet at have et kamera ved hånden, og her i efteråret ser man mulige motiver alle steder - det har været forfærdeligt :-D

MEN MEN! I anledning af min fødselsdag vil jeg jo gerne give jer lidt godter.... Jeg ved ikke hvor mange af jer der er inviteret til Sweets Festival i Århus d. 23. og 24 November...... Hvis du ikke er, så får du her muligheden for at vinde 2 billetter til festivalen :-) Det eneste du skal gøre er, at ligge en lille kommentar herunder, hvor du fortæller om dit allerbedste fødselsdagsminde eller en tradition du har i forbindelse med din fødselsdag, og til sidst tilføje en mail hvor jeg kan kontakte dig :-) Det er så nemt, og du får muligheden for at friske nogle minder op ;-)

Jeg trækker en vinder torsdag d. 31. oktober 
Held og lykke :-)

Ved Sweets Festivalen fyldes Ridehuset i Århus med den højeste kvalitet af vin, ost, chokolade, likør, øl, kaffe, marmelade, MERE chokolade og moster. Med andre ord alt det søde og lækre fra de små lokale importører og producenter i Danmark. Standene er bemandet af ejere og indehaver - og producenterne (ja - dem der selv står og presser mosten, tapper vinen og bestemmer hvad der skal i marmeladen). Så kan du høre alle historierne og selv give dine inputs til hvad du synes de skal gøre bedre. Få de bedste råd til hvad produkterne kan bruges til og hvilke der smager bedst. Du kan være sikker på at alle der står bag bordene har holdninger og gerne vil dele deres smag med dig.

mandag den 21. oktober 2013

Madplan, efterårshygge og begyndelsen på julens honningkager :-)

Heeeeeeeeeey dudes! Håber I har haft en god ferie :-) Det er hårdt at komme tilbage igen, ikke? Det kan jeg da i hvertfald forestille mig :-D 

mandag den 14. oktober 2013

Hvad er efterårsferie? + madplan for uge 42 + æbletærte med karamelbund

Der er dem der har efterårsferie her i uge 42 - og så er der jo dem der ikke har... Lucky me! Jeg hører til sidstnævnte... Jeg har 2 uger endnu før jeg har afsluttende eksamen for modul 11, og SÅ hedder det efterårsferie for mig også.. Men i dag kommer der lige den sædvanlige madplan PLUS! en ny, lækker og hyggelig efterårs-opskrift! *jaaaaaa, det er længe siden sidst! :-D Glæd jer - den er eminent!

mandag den 7. oktober 2013

Denne uges madplan

Endnu en uge er skudt igang, og jeg er desværre blevet forkølet! Men det skal jo ikke forhindre mig i at lave mad - eller at smide en madplan op til jer :-)

På fredag holder jeg min 22 års fødselsdag for familien. Mine og Caspers forældre, søskende og deres kærester kommer og fejrer mig med lidt god mad og rødvin. Jeg har først fødselsdag den 22. oktober, men det var lige nu det kunne passe alle at komme :-) Jeg går stadig lidt og grubler over en menu til på fredag, så den må i lige få senere på ugen.

Har ikke så meget andet at sige, andet end jeg håber I alle får en god uge! :-)